BioPunkt

BioPunkt - SEGES Projektsitet
Dette projekt medfinansieres af "Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram", (GUDP) under Fødevareministeriet.
Dette projekt medfinansieres af "Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram", (GUDP) under Fødevareministeriet.

Formålet med dette projekt er at udvikle og demonstrere et nyt koncept for biologisk luftrensning til stalde med punktudsugning. Dette sker med udgangspunkt i anvendt forskning, der gennemføres i projektet, samt resultater fra tidligere gennemførte forsknings- og udviklingsprojekter.

Målet er en samlet teknologi, der er velintegreret i hele systemet, dvs. stald, ventilationssystem, afkast og luftrenser. Endvidere skal der udvikles styringsredskaber, der er tilpasset de specifikke procesbetingelser, der følger af punktudsugning. I forhold til konventionel luftrensning af hele ventilationsluften er målet at opnå lavere omkostninger til etablering og drift, mindre forbrug af elektricitet og vand, bedre renseeffektivitet, en reduceret spildevandsmængde, kontrolleret  udsugning af en fast andel af ventilationsluften og bedre indeklima i stalden. 

Projektet deles op i 5 arbejdspakker:
Arbejdspakke 1. Udvikling og opbygning af pilotanlæg.
Arbejdspakke 2. Måling og regulering af klimastyring med punktudsug
Arbejdspakke 3. Ammoniakfjernelse i et biologisk filter til punktudsugning.
Arbejdspakke 4. Optimering af lugtfjernelse.
Arbejdspakke 5. Demonstration

Punktudsugningskanal placeret under midtergangen medførte, at henholdsvis 55 pct. og 39 pct. af den samlede ammoniak- og lugtemission blev ledt ud via punktudsugningsanlægget i en slagtesvinestald med drænet gulv i lejeareal.

© 2021 - SEGES Projektsitet